Matematik
Grækernes matematik
(ca. 550 F.Kr. - 300 E.Kr.)
Grækerne var de folk, som bidrog til meget af udviklingen i matematik og også, at kunne bevise det. Alle de andre nationer regnede sig bare frem uden noget bevis. For grækerne var det ikke nok at bare regne sig frem til løsningen, men man måtte også bevise at svaret var rigtigt vha. Tekst, udregning og resultat. 300 år F.Kr. blev grækerne mere strenge, så de lavede noget som hedder Euklids elementer. Det var en slags lærebog i geometri helt frem til vores tid. Den første græske matematiker var Thales fra Miles. Han menes at være den første filosofi og videnskabsmand generelt. Han kunne bl.a. ved hjælp af beretninger forudsige solformørkelse. Han var også den, som fandt opdagelsen af, at diameteren deler to lige store cirkler i to lige store dele og at alle vinkler i en ligesidet trekant er lige store.
Nu kommer vi til den matematiker, som nok er bedst kendt i dag nemlig Pythagoras. Pythagoras er nok den bedst kendte matematiker i dag. Pythagoras var fra øen Samos, han slog sig ned i en lille græsk by i Italien. Pythagoras havde nogle disciple omkring sig der bliver kaldt pythagoræerne. Pythagoræerne var meget kloge og var hele tiden optaget af tal. Den mest kendte sætning som knyttes til Pythagoras er den pythagoræiske læresætning, som hedder a2 + b2 = c2. Sætningen viser en meget vigtig sammenhæng i alle trekanter som har en ret vinkel. Grækeren Fermat var også ret smart. Han offentliggjorde ofte sine resultater uden bevis, så andre matematiker selv kunne have fornøjelsen af at regne det ud. Den sidste af de store græske geometrikere var Apollonius fra Perga, som var kendt for sine teorier om keglesnit. Han var den første der opdagede, at man kunne få alle typer af keglesnit ved at skære en fast kegle med et varierende plan og han indførte også navnene ellipse, parabel og hyperbel. Ellipse er en plan kurve der er blevet mast flad. Parabel er en geometrisk kurve i et plan. Hyperbel er også en plan kurve , der svarer til funktionerne Y=a/x.
